Sandheder og løgne

Der er en hårfin grænse mellem at fortie vigtige ting, så du ender med at lyve
Og så det at rutte med sandheden
Hvad mener jeg så med det?

Hvis nu din nabo er grim, behøver han eller hun ikke få det at vide. Du har din smag, ligesom din nabo har sin smag. Der vil være nogen for hvem vedkommende er skøn, fordi han eller hun passer i deres smag.

Hvis din nabo lugter af armsved, kan du jo være ligeglad, medmindre du skal arbejde sammen med vedkommende. Han eller hun har et andet syn end dig på hygiejne, og det er jo deres valg.

Når man kender folk, som ikke evner at skifte kattebakker med samme tempo, som man selv ville gøre, udvikles tolerance, og man kan afslutte med at tænke: "Godt jeg ikke selv skal leve her!"

HVIS du begynder at fortælle hele sandheden hver gang - den fulde og komplette af slagsen - vil du blive en pestilens for dine omgivelser. Læs den lige igen: hvis du begynder at fortælle hele sandheden hver gang - den fulde og komplette af slagsen - vil du blive en pestilens for dine omgivelser.

Folk har nemlig ikke brug for DIN version af sandheden.

De skal nok SPØRGE dig, hvis du behøver fortælle hvordan du ser verden.

Tænk lidt over dette før du lufter nogle lidt uønskede ting for andre. Hvis ikke de har bedt om din mening, så lad være med at definere det som om du 'bare fortæller sandheden'. Du fortæller din version af sandheden, men nogen eviggyldig sandhed er det næppe, vel? :-)

God weekend til alle. :-)