torsdag den 21. april 2016

Ordkløveri eller dårlig sans for humor? :-)

Jeg deltog i en konkret situation på Instagram i en tråd hvor et bestemt ungdomsparti havde lavet en grafik, der faktisk var fejlagtig, fordi den udelod et meget vigtigt ord, nemlig "kr", da der var tale om fradragskroner set i forhold til antallet af medlemskaber af fagforeninger.

Jeg valgte den humoristiske vinkel, men blev mødt af en kommentar fra en person, som mente det var ordkløveri. Fair nok, at vedkommende udstillede manglende sans for både humor og selvironi. Særligt hvis han selv var medlem af det konkrete ungdomsparti - men særdeles tosset, hvis man vil indgå i små sjove samtaler, som medier som Instagram og Snapchat normalt bruges til... :-)

Jeg anerkender fuldt ud, at meningen var til at forstå, men faktisk var sammenligningen med kampfly helt skæv. For fradrag for fagforeningsmedlemskab handler ikke kun om hvorvidt folk bliver medlemmer af en fagforening.

Det handler om hele den danske model. De fleste virksomheder vil indrømme, at et godt samarbejde med dygtige tillidsmænd - hvoraf jeg selv engang har ageret i dén egenskab - er vigtig for, at sikre roen på arbejdspladsen. Det ligger direkte i aftalen for tillidsmænd §2, at skabe ro på arbejdspladsen. Men ét er lovtekst, noget andet er principper.

Hvis de borgerlige partier, som gerne vil stække folks ret til fradrag for medlemskabet af en fagforening, så er det at smide hånden ned i en myretue, for arbejdsmiljøet kan tage voldsom skade, hvis folk ikke er omfattet af såvel overenskomster som den faglige tryghed, der er forbundet med den danske model.

Her i landet kan folk dygtiggøre sig i mange kurser når de er medlemmer af fagforeninger, og det kunne koste en arbejdsgiver ganske dyrt, hvis de skulle ud og købe de samme ydelser på det private kursusmarked. Der er rigtig mange elementer forbundet med et medlemskab i en LO-fagforening, og selvom mange sikkert gerne vil tale for de 'gule' fagforeninger, så er det igen et spørgsmål om et valg. Jeg ville aldrig nøjes med en gul fagforening, og så er den bare ikke længere. Hvis andre ønsker dette, så står det dem ganske frit for.

Men at beskylde andre for ordkløveri alene fordi man ikke formår at forholde sig til humoren i denne fejl er et blandt flere tegn på, at kommunikation bliver svær hvis enten afsender eller modtager ikke vil gøre bare et minimalt forsøg på at anerkende den gode vilje bag humoren.

God St. Bededagsferie til alle, og rigtig god weekend. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar