mandag den 18. februar 2019

Husk at handlinger har konsekvenser!

Hvis du læser med på min private blog, så vil du i dag kunne læse en serieanbefaling af Netflix-serien Black Crows. Det er en rigtig interessant serie om Daesh - blandt nogle kaldet ISIS, IS eller islamisk stat - og det er bestemt ikke nogen serie for børn!


Nu hører vi ifm nedkæmpningen af de sidste områder styret af denne organisation, at nogle af dem, som forlod landet for at tage ned og kæmpe i religionens sag, gerne vil tilbage. Det udfordres ganske forståeligt af regeringen, og det er ganske forståeligt, også selvom det er upopulært at sige det...

Når man bevidst går imod en regerings forbud mod at deltage i den pågældende krig, så er man - for at sige det pænt - på meget tynd is, når man trodser et sådan forbud.

Jeg har svært ved at se det anderledes end at alle handlinger har konsekvenser.

Det er et aktivt valg, de pågældende har truffet, og nu har det så nogle alvorlige konsekvenser, at man ikke lyttede til de råd, man fik før afgangen.

Det værste af det hele er, at dette er endnu et bevis på, at religion kan få folk til at gøre hvad som helst. Det er en farlig kurs, folk indlader sig på, når de bliver så farvede af en sag, at de er villige til at trodse enhver form for sund fornuft...

Man bør tænke sig alvorligt om, før man nogensinde lader en religion styre ens liv, er mit bedste råd herfra.

Fortsat god dag til alle læserne af Visdomsord. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar