tirsdag den 26. juli 2016

I fortsættelse af spørgsmålet om hvorfor fred er så svær at opnå...

I fortsættelse af seneste artikel med titlen "Fred - hvorfor så svært at opnå?" kunne man indvende, at en del af problematikken i forhold til at opnå fred også handler om at anerkende den menneskelige natur.

De religiøse har mange teorier. Nogle påstår, at mennesket grundlæggende er negativt indstillet, mens andre påstår, at mennesket grundlæggende er positivt indstillet.

Uanset hvad du selv mener, så kan begge dele ikke være rigtigt.

Til gengæld kan vi rent biologisk konkludere, at ligesom dyr plejer egne interesser og egne domæner, så er mennesket på dette område præcis lige så dyrisk som vore omgivelser.

Vi plejer vores egne interesser.

Lige fra fødslen lærer vi, at VI er vigtige når VI er sultne, tørstige, whatever.

Det er så god opdragelse og miljømæssig påvirkning, som kan LÆRE OS at vise hensyn over for vore medmennesker. Men har I nogensinde tænkt over hvor mange, der brokker sig over ungdommen uden nogensinde at tænke over, hvor de mon har lært det henne?

Når unge mennesker lærer, at det er ok at 'snyde', 'lyve', tale negativt om andre, hvordan kan det så undre, at de slet ikke får denne empatiske indstilling til deres medmennesker?

Alt starter præcis med os selv, og den påvirkning vi udsender til vore omgivelser.

Jeg indgår aldrig i diskussioner med religiøse mennesker, for jeg må bare erkende min farfar havde ret. Religion er noget folk kan blive så pokkers uenige om, og hvis ikke DE får ret, går de helt i selvsving - og standser nærmest først når børnehaveniveauet med stampen i gulvet er nået. Dyb irrationel adfærd, og har intet som helst at gøre med fred på jorden.

Hvis religiøse mennesker gad LEVE efter de principper de påstår at tro på, ville jeg måske begynde at genfinde en respekt for den slags, men indtil da, så holder jeg på, at det at opføre sig anstændigt over for andre er et internationalt sprog alle forstår - uanset sproglige forviklinger, der ellers kan opstå.

Karmaloven gælder over alt. Det vi udsender er det vi får igen, og DERFOR handler det ikke kun om, at vi har de rigtige svar, men at vi lever i overensstemmelse med denne overbevisning. :-)