mandag den 11. maj 2020

Skik følge eller land fly gælder IKKE kun for andre!

Det er interessant, at vi gerne bruger udtrykket "Skik følge eller land fly" om ANDRES adfærd. I denne coronatid er vi afhængige af, at ALLE bakker op om myndighedernes krav og regler. Der betales nogle støttepakker, og individuel anarkisme kan blive dyrt for samfundet, både i antallet af døde, men også i forhold til belastningen af vores i forvejen tyndslidte sundhedssystem.


Der skal lyde en kæmpe tak, uden det skal udarte sig til et politisk indlæg, til alle dem som bakker op om reglerne. Det er svært at høre ens ældste niece arbejde tæt op af folk som ER smittede, ligesom det var svært at høre om folk, som undervejs er blevet ramt af denne sygdom, fordi DE bare passede deres arbejde. Nogle rager det tydeligvis en høstblomst, og det må karmaloven tage sig af... :-)

Vi er et land med knap 6 mio indbyggere, og sikkert også seks millioner opskrifter på, hvordan man BURDE eller KUNNE have gjort.

Jeg bakker en regering op, uanset dens farve. Det er MIT valg. Hvad der er DIT valg, kære læser, må DU gøre op med dig selv.

Men ét står fast: vi kan ikke blæse på reglerne, og bagefter undre os over det kan gå galt, vel?

Derfor er det gode princip om, at følge landets love et spørgsmål om respekt. Debatten og læringen før en ny krise en dag rammer landet er det vigtige, for der må og skal komme en tid, hvor man aktivt lærer, ikke for at pege fingre ad hvem der gjorde noget forkert, men så vi alle kan blive klogere.

Det er lidt som når man lærer førstehjælp. Der var engang hvor der kun var 15 tryk mellem indpustninger, nu er der 30 - og hvem ved, hvad fremtiden bringer. Hvis man ikke gør spor, er der risiko for, at et offer i et uheld dør eller får væsentlig men efter en ulykke, så uanset hvad man gør, er det bedre end slet intet at gøre. Kunne man blive klandret for at have gjort noget forkert? Nej, og i hvert fald slet ikke for det samme, som hvis man slet ikke havde gjort noget...

Fortsat god dag til alle læserne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar