Mange tror de kender det danske sprog, men ét ord som mange misforstår er assimilering.
Der findes politiske tolkninger af ordet, ofte ud fra egne politiske ideologier, men en egentlig forståelse er svær at finde.
Udover forståelsen af selve ordet, så er der også en værdipolitisk debat, som for længst er kørt af sporet. Skyttegravene er gravet, og folk skyder fra hver sin ende af den politiske skala med ord som ret og pligt samt værdighed og humanisme.
Ingen af disse ord behøvede egentlig være modsætninger.
Når man læser artiklen er det at nævne USA som værende nationen med idealet assimilering, så er det sjovt, at vi - med en Herren-Volke-mentalitet - ønsker, at alle andre skal tilpasse sig os. Vi kan godt spise en kebab, men der skal saftsuseme ikke være nogen, der definerer om der er flæskekød i frikadeller. En meget barsk retorik, som tydeligt afslører, at vi ikke har forstået spor at kulturel berigelse.
En kultur kan sagtens blive beriget af nuancer uden at miste sit originale udgangspunkt. Men det kræver, at vi lærer at tale sammen på en ordentlig måde. Du kan ikke overbevise en person, som ikke vil lytte til andre, og derfor ER der ingen chance for debat med dem, som lægger værdier ind i ordet, som slet ikke var tanken.
Kulturer kan forenes i ægteskaber og familier, men straks det kommer op i større skala, så er det graden af gensidig nysgerrighed som skal bære det format i hvilket folk tilpasser sig hinanden. Om der nogensinde kommer noget samfund som kunne være godt klassisk eksempel på assimilering er et godt spørgsmål.... Jeg har mine tvivl. :-)
God weekend.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar